Blæreproblemer - medicinsk udredning og receptpligtig behandling

Blæredysfunktion omfatter et spektrum af tilstande, der påvirker blærens evne til at lagre og tømme urin på en kontrolleret måde.

Tilstandene er mere almindelige, end de fleste tror, og har stor indvirkning på livskvalitet, social funktion og psykisk velbefindende.

Overaktiv blære (OAB) defineres som trang til vandladning, med eller uden trangsinkontinens, ofte med øget vandladningsfrekvens (mere end 8 gange om dagen) og nykturi.

Prævalensen er 15-20 procent hos voksne og stiger med alderen. Patofysiologien involverer ufrivillige detrusormuskelkontraktioner og øget afferent signalering fra blærevæggen.

Stressinkontinens indebærer ufrivillig urinlækage ved fysisk anstrengelse som hoste, nys, latter eller løft. Årsagen er insufficiens i uretras lukkemekanisme, ofte relateret til:

• Graviditet og vaginal fødsel med skade på bækkenbunden og pudendalnerven
• Menopause med østrogenmangel, der svækker uretras slimhinde og bindevæv
• Fedme med øget bugtryk
• Prostatakirurgi hos mænd

Blandingsinkontinens kombinerer trangs- og stresskomponenter og er den mest almindelige form hos ældre kvinder.

Urinvejsinfektioner (UVI) rammer 50 procent af alle kvinder mindst én gang i livet. Ukompliceret nedre UVI (cystitis) giver svie, hyppig trang og vandladningsfrekvens.

Recidiverende UVI defineres som 3 eller flere episoder per år.

Risikofaktorer for blæreproblemer:

• Alder - prævalensen af OAB stiger fra 10 procent ved 40 år til 30 procent ved 70 år
• Neurologiske sygdomme som MS, Parkinsons sygdom og slagtilfælde
• Diabetes med autonom neuropati
• Prostataforstørrelse hos mænd med obstruktion og sekundær detrusorinstabilitet
• Kronisk forstoppelse, der trykker mod blæren og svækker bækkenbunden

Ifølge sundhed.dk.dk bør man søge læge, hvis blæreproblemer påvirker daglige aktiviteter, søvn eller velbefindende.

Lægemiddelbehandling ved overaktiv blære og urininkontinens sigter mod at mindske detrusormusklens ufrivillige kontraktioner og øge blærens funktionelle kapacitet.

Antikolinergika (muskarinreceptorantagonister):

• Solifenacin (Vesicare) 5-10 mg én gang dagligt - det mest ordinerede præparat i Danmark med god balance mellem effekt og bivirkninger
• Tolterodin (Detrusitol) 2 mg to gange dagligt eller 4 mg depot én gang dagligt
• Fesoterodin (Toviaz) 4-8 mg én gang dagligt
• Oxybutynin findes også som plaster (Kentera) med lavere risiko for systemiske bivirkninger

Almindelige bivirkninger af antikolinergika:

• Mundtørhed hos 20-30 procent (hyppigste årsag til behandlingsophør)
• Forstoppelse hos 10-15 procent
• Sløret syn hos 3-5 procent
• Kognitiv påvirkning hos ældre - forsigtighed anbefales ved demens og hos patienter over 70 år

Mirabegron (Betmiga) 25-50 mg dagligt virker som beta-3-adrenoreceptoragonist og afslapper detrusormusklen under fyldningsfasen uden antikolinerge bivirkninger.

Et passende alternativ ved intolerans over for antikolinergika eller hos ældre. Bivirkninger: hypertension (kontroller blodtryk), hovedpine, UVI.

Kombinationsbehandling solifenacin 5 mg plus mirabegron 25-50 mg kan overvejes ved utilstrækkelig effekt af monoterapi.

Ved urinvejsinfektioner:

• Nitrofurantoin 50 mg tre gange dagligt i 5 dage - Stramas førstevalg ved ukompliceret cystitis
• Pivmecillinam 200 mg tre gange dagligt i 5 dage - andetvalg
• Trimetoprim 160 mg to gange dagligt i 3 dage - tredjevalg
• Recidiverende UVI: lokal østrogenbehandling postmenopausalt, methenaminhippurat (Hiprex) som profylakse

Ved stressinkontinens:

• Duloxetin 40 mg to gange dagligt kan overvejes som supplement til bækkenbundstræning, men bivirkninger begrænser anvendelsen
• Lokal østrogenbehandling ved postmenopausal urogenital atrofi

Ifølge FASS skal behandlingseffekt evalueres efter 4-8 uger, og præparatskift bør overvejes ved utilstrækkelig effekt eller generende bivirkninger.

En systematisk udredning identificerer typen af blæredysfunktion og udelukker underliggende årsager, der kræver specifik behandling.

Grundlæggende udredning:

• Grundig anamnese med kortlægning af symptomer, varighed, triggerfaktorer og påvirkning af livskvalitet
• Vandladningsskema (blæredagbog) i 3 dage med registrering af væskeindtag, vandladningsvolumener, tidspunkter og lækageepisoder. Dette er det mest informative diagnostiske værktøj.
• Urinstix og dyrkning for at udelukke UVI som årsag til trangssymptomer
• Residualurinmåling med ultralyd eller kateterisering - residualurin over 100 ml kan tyde på blæretømningsforstyrrelse

Vurderingsinstrumenter:

• ICIQ-OAB (International Consultation on Incontinence Questionnaire) kvantificerer symptomernes sværhedsgrad
• UDI-6 og IIQ-7 måler symptomer henholdsvis livskvalitetspåvirkning
• Disse formularer kan besvares digitalt og letter vurderingen ved onlinekonsultation

Udvidet udredning ved behov:

• Urodynamisk undersøgelse (cystometri) ved uklare tilfælde, terapiresistens eller før kirurgisk intervention
• Cystoskopi ved hæmaturi, smertefuld blære (interstitiel cystitis) eller mistanke om blæretumor
• Neurologisk vurdering ved mistanke om neurogen blære

Differentialdiagnoser at overveje:

• Urinvejsinfektion - hyppigste årsag til akut trang
• Blærecancer - udelukkes ved hæmaturi
• Interstitiel cystitis/smertefuld blære - kronisk smerte og trang uden infektion
• Diabetisk cystopati med nedsat blærefølsomhed og overfyldning
• Lægemiddelbivirkning (diuretika, kolinesterasehæmmere)

Ved konsultation via Dr. Presc får du udfylde validerede spørgeskemaer og vandladningsdagbog. Behandling ordineres ved tydeligt klinisk billede af OAB eller recidiverende UVI.

Ved hæmaturi, smerte eller uklare symptomer henvises til urolog eller gynækolog.

Ikke-farmakologiske tiltag udgør grundlaget i behandlingen af de fleste former for urininkontinens og kan være tilstrækkelige som enkeltstående behandling ved milde til moderate gener.

Bækkenbundstræning (PFMT):

• Anbefales som førstevalgsbehandling ved stress-, trangs- og blandingsinkontinens af Sundhedsstyrelsen
• Korrekt identifikation af bækkenbundsmuskulaturen er afgørende - forsøg at knibe, som om du stopper urinstrålen, uden at spænde mave, lår eller baldemuskulatur
• Træningsprogram: 8-12 maksimale kontraktioner 3 gange dagligt, hver kontraktion holdes 6-8 sekunder
• Effekt mærkes efter 3-6 måneder med konsekvent træning
• Vejledt træning med fysioterapeut giver bedre resultater end udelukkende skriftlig instruktion
• Cochrane-review viser, at PFMT kurerer eller forbedrer stressinkontinens hos 70 procent af kvinderne

Blæretræning ved overaktiv blære:

• Gradvis forlængelse af intervallet mellem vandladningerne fra nuværende til 3-4 timer
• Ved trang: stop op, knib i bækkenbunden, distraher dig og vent, indtil trangen aftager, før du går på toilettet
• Mål: 6-8 vandladninger per døgn med volumener 200-400 ml
• Kombineres optimalt med vandladningsdagbog for at følge fremskridt

Livsstilsændringer med evidens:

• Vægttab på 5-10 procent mindsker inkontinensepisoder med 50 procent hos overvægtige
• Koffeinreduktion - koffein er direkte blæreirriterende og øger vandladningsfrekvensen. Reducer til maks. 2 kopper kaffe dagligt.
• Væskeindtag: 1,5-2 liter per dag jævnt fordelt. Hverken for lidt (koncentreret urin irriterer blæren) eller for meget
• Undgå blæreirriterende stoffer som alkohol, kulsyreholdige drikke og stærke krydderier
• Forstoppelsesbehandling - kronisk forstoppelse forværrer blæresymptomer gennem øget tryk på blæren
• Rygestop - kronisk hoste ved rygning belaster bækkenbunden og forværrer stressinkontinens

Inkontinenshjælpemidler:

• Absorberende beskyttelse giver tryghed under behandlingsperioden, men er ikke en behandling i sig selv
• Intermitterende kateterisering (RIK) kan være nødvendig ved blæretømningsforstyrrelse med stor residualurin
• Pessarring ved prolaps, der bidrager til stressinkontinens

Ved konsultation via Dr. Presc anbefales ikke-farmakologiske tiltag som grundlag og lægemidler som supplement ved utilstrækkelig effekt. Fysioterapikontakt for bækkenbundstræning kan anbefales.