Behandling af inflammatorisk tarmsygdom med mesalazin

Inflammatorisk tarmsygdom er en gruppe kroniske sygdomme, hvor fordøjelseskanalen bliver inflammeret.

De to hovedformer er ulcerøs kolit, som påvirker slimhinden i tyktarmen og endetarmen, og Crohns sygdom, som kan ramme enhver del af mave-tarmkanalen.

Symptomerne kommer oftest i opblussen, med roligere perioder af remission imellem.

Da inflammationen er langvarig, er målet med behandlingen ikke en engangshelbredelse, men en stabil kontrol: at berolige en aktiv opblussen og derefter holde tarmen rolig på lang sigt.

Mesalazin, også kaldet 5-aminosalicylsyre eller 5-ASA, er et grundlæggende lægemiddel ved mild til moderat ulcerøs kolit og bruges undertiden ved mild Crohns sygdom, der rammer tyktarmen.

Det virker ikke på hele kroppen, men direkte på tarmvæggens overflade, hvilket forklarer dets generelt milde bivirkningsprofil.

Inflammatorisk tarmsygdom adskiller sig fra IBS, som ikke forårsager den synlige inflammation eller vævsskade, der ses ved inflammatorisk tarmsygdom.

Hvis du har vedvarende diarré, blod i afføringen, mavesmerter eller uforklarligt vægttab, bør du blive vurderet af en læge, da en korrekt diagnose normalt kræver prøver og en undersøgelse af tarmen.

Mesalazin er et antiinflammatorisk lægemiddel, der retter sig mod tarmslimhinden snarere end hele kroppen.

Ved at mindske inflammationen, hvor den opstår, lindrer det symptomer som diarré, kramper og blødning fra endetarmen og mindsker risikoen for, at en opblussen vender tilbage.

Behandlingen sker oftest i to faser. I induktionsfasen bruges en højere dosis for at få en aktiv opblussen under kontrol.

Når symptomerne har lagt sig, fortsætter man med en lavere vedligeholdelsesdosis for at holde sygdommen i remission.

Mesalazin findes i flere former, så lægemidlet kan nå den rette del af tarmen: tabletter og granulat med langsom frigivelse til højere oppe i tyktarmen, samt stikpiller eller klysma til sygdom, der er begrænset til endetarmen og den nedre del af tarmen.

Nogle kombinerer en oral form med en rektal. Det er vigtigt ikke at stoppe med vedligeholdelsesbehandlingen, så snart man har det godt, da det netop er fortsættelsen, der holder tarmen rolig.

Din læge bestemmer dosis og form ud fra, hvor inflammationen sidder, og hvor svær den er. Nyrefunktionen kontrolleres normalt før og under langvarig brug.

Symptomerne ved inflammatorisk tarmsygdom afhænger af, hvilken del af tarmen der er ramt, og hvor aktiv sygdommen er.

Almindelige tegn på ulcerøs kolit er hyppig eller akut diarré, blod eller slim i afføringen, krampagtig smerte i den nedre del af maven og en følelse af ufuldstændig tømning.

Crohns sygdom kan desuden give smerte, diarré, træthed og vægttab og kan påvirke områder uden for tarmen, såsom led, hud og øjne.

En opblussen er en periode, hvor inflammationen øges, og symptomerne forværres, ofte efter en tid, hvor man har haft det godt.

At genkende tidlige tegn på en opblussen, som hyppigere afføring eller tilbagevendende blod, gør, at du kan søge råd i tide, så behandlingen kan justeres, før det bliver værre.

Visse advarselstegn kræver akut lægehjælp: kraftig eller vedvarende blødning, svær mavesmerte, høj feber, tegn på dehydrering eller hurtigt vægttab.

En simpel symptomdagbog, hvor du noterer afføringsfrekvens og eventuel blødning, hjælper dig og din læge med at vurdere, om den nuværende behandling fungerer eller skal ændres.

Lægemidler er den vigtigste måde at kontrollere inflammatorisk tarmsygdom på, men hverdagsrutiner kan give dig mere kontrol mellem opblusninger.

Den enkelt vigtigste faktor er at tage sin medicin regelmæssigt, selv når man har det godt, da glemte doser er en almindelig årsag til, at opblusninger vender tilbage.

Der findes ingen kost, der passer til alle, men mange har gavn af at lægge mærke til, hvilke fødevarer der synes at forværre symptomerne, og at spise mindre, regelmæssige måltider under en opblussen.

At drikke tilstrækkeligt er vigtigt, især hvis diarréen er hyppig.

Stress forårsager ikke inflammatorisk tarmsygdom, men kan forstærke symptomerne, så regelmæssig søvn, let motion og afslapningsteknikker er værd at indbygge i rutinen.

Rygning har en særligt ugunstig effekt ved Crohns sygdom, så det anbefales stærkt at stoppe.

Det er også klogt at følge den opfølgning, din læge anbefaler, inklusive regelmæssig kontrol af nyrefunktionen under langvarig behandling med mesalazin.

Hvis dine symptomer ændrer sig, eller du planlægger en graviditet, bør du tale med en læge, så din behandling kan gennemgås.