Flixotide Diskus

Flixotide (fluticasonpropionat) er en inhalationskortikosteroid (ICS), der anvendes til vedligeholdelsesbehandling af astma hos voksne og børn over fire år.

Det er en af hjørnestenene i moderne astmabehandling og anbefales som basisbehandling i nationale og internationale retningslinjer.

Antiinflammatorisk virkning

Fluticasonpropionat dæmper den kroniske eosinofile inflammation i bronkierne, som er grundlaget for astmasygdommen.

Lægemidlet reducerer slimhindesvulst, slimproduktion og bronkial hyperreaktivitet. Regelmæssig brug forebygger astmaanfald, reducerer symptomfrekvensen og forbedrer lungefunktionen.

Den antiinflammatoriske effekt opbygges gradvist og mærkes typisk efter et par ugers behandling.

Inhalatorer og præparater

Flixotide findes som tryksat inhalator (Evohaler, MDI) og pulverinhalator (Accuhaler/Diskus) i styrkerne 50, 125 og 250 mikrogram per dosis.

Valg af inhalatortype baseres på patientens alder, inhalationsteknik og præference. Spacer (inhalationskammer) anbefales stærkt til børn og til voksne med dårlig inhalationsteknik ved MDI-brug.

Plads i astmaterapi

Flixotide anvendes som monoterapi ved mild til moderat astma eller i kombination med langtidsvirkende beta-2-agonister (LABA) ved utilstrækkelig symptomkontrol.

Kombinationspræparater som Seretide (fluticason/salmeterol) anvendes ved moderat til svær astma og tilbyder forenklede behandlingsregimer.

Flixotide inhaleres regelmæssigt morgen og aften, uanset om du har symptomer eller ej. Det er en forebyggende behandling, ikke en akutmedicin.

Inhalationsteknik

Ryst Evohaler-inhalatoren godt før brug. Pust roligt ud, placer mundstykket i munden og danner en tæt forsegling med læberne. Tryk inhalatoren ned og indånd dybt og jævnt samtidigt.

Hold vejret i ti sekunder, pust derefter langsomt ud. Gentag ved ordination af to doser.

Mundskylning - vigtigt!

Skyl altid munden med vand og spyt ud efter hver inhalation.

Dette er afgørende for at forebygge oral candidiasis (svamp i munden) og hæshed, som skyldes deponering af steroider i mundhulen og svælget. Børst gerne tænderne bagefter ved aftendosis.

Kontinuerlig behandling

Behandlingen skal fortsætte regelmæssigt, selv når du har det godt og ikke har symptomer, det er netop den kontinuerlige antiinflammatoriske effekt, der holder astmaen under kontrol.

Afbryd aldrig behandlingen uden at drøfte det med din læge. Ved utilstrækkelig astmakontrol trods korrekt brug, kontakt din læge snarest.

Flixotide findes i styrkerne 50, 125 og 250 mikrogram per inhalation. Dosis tilpasses ud fra astmasværhedsgrad og klinisk respons.

Voksne, mild astma: 100 til 250 mikrogram to gange dagligt (2 x 50 mcg eller 1 x 125 mcg x 2). Moderat astma: 250 til 500 mikrogram to gange dagligt.

Svær astma: op til 1000 mikrogram to gange dagligt (under specialistkontrol).

Børn over fire år: 50 til 100 mikrogram to gange dagligt, afhængigt af symptomkontrol.

Doserne til børn bør holdes så lave som muligt for god astmakontrol for at minimere risikoen for systemiske steroideffekter.

KOL: 500 mikrogram to gange dagligt (i kombination med bronkodilatator).

Dosisjustering foretages typisk i trin på 25-50 procent opad eller nedad baseret på astmakontrol. Ved god astmakontrol i mindst tre måneder kan nedtrapning overvejes.

Abrupt seponering af høje ICS-doser kan udløse binyrebarkinsufficiens og bør undgås, trap ned gradvist.

Flixotide har primært lokale bivirkninger i de øvre luftveje, men systemiske effekter kan forekomme ved langvarig høj dosisbehandling.

Lokale bivirkninger

Oral candidiasis (trøske i munden) og hæshed er de mest almindelige bivirkninger og skyldes lokal steroidaflejring i mundhulen og svælget.

Disse forebygges effektivt ved mundskylning efter hver inhalation og tandbørstning ved aftendosis.

Hvis oral candida alligevel opstår, behandles det med lokalt svampemiddel (nystatin eller miconazol).

Alvorlige bivirkninger ved høje doser

Ved langvarig behandling med høje doser kan systemiske kortikosteroideffekter forekomme: binyrebarkpåvirkning og adrenal suppression, væksthæmning hos børn (klinisk relevant ved doser over 400 mcg/dag), knoglemineraltab med øget frakturrisiko, grå stær, glaukom og hudfortynding.

Børn under ICS-behandling bør følges med vækstkontrol. Disse effekter er dosisafhængige, og risikoen minimeres ved at anvende den laveste effektive dosis.

Flixotide erstatter ikke hurtigtvirkende luftrørsvidgere (korttidsvirkende beta-2-agonist, f.eks. salbutamol) ved akutte astmaanfald, brug altid akutinhalatoren ved pludselig åndenød.

Skyl munden med vand og spyt ud efter hver inhalation for at forhindre oral candidiasis og hæshed. Øg ikke dosis på eget initiativ ved forværring, kontakt din læge.

Afbryd ikke behandlingen brat ved højdosisterapi, gradvis nedtrapning er påkrævet for at undgå binyrebarkinsufficiens.

Flixotide er kontraindiceret hos patienter med kendt overfølsomhed over for fluticasonpropionat, laktosemonohydrat eller et hvilket som helst hjælpestof.

Accuhaler-inhalatoren indeholder laktosemonohydrat med spor af mælkeprotein, hvilket er relevant ved sjælden svær mælkeproteinallergi (ikke laktoseintolerans).

Aktiv pulmonal tuberkulose er en kontraindikation, hvis den ikke behandles med et specifikt antituberkuløst skema. Ubehandlede svampeinfektioner i luftvejene forbyder brug.

Flixotide bør ikke anvendes som eneste behandling ved akutte astmaanfald, en korttidsvirkende beta-2-agonist er påkrævet for øjeblikkelig bronkodilatation.

Flixotide er en vedligeholdelsesbehandling og giver ingen akut bronkodilaterende effekt.

Systemisk kortisonbehandling bør ikke erstattes brat af ICS uden gradvis nedtrapning for at undgå binyrebarkinsufficiens.

Forsigtighed anbefales ved osteoporose, glaukom, grå stær, diabetes og hos patienter med aktive infektioner. Børn og unge kræver vækstkontrol under behandling.

Kraftigt forhøjede ICS-doser hos patienter med leversygdom kan give øget systemisk eksponering på grund af nedsat CYP3A4-metabolisme.