Mave- og tarmproblemer - receptpligtig behandling online

Mave-tarmkanalen rammes af et bredt spektrum af tilstande, som alle kan forårsage betydelige gener og påvirke livskvaliteten. Korrekt diagnose er grundlaget for effektiv behandling.

Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) er den mest almindelige tilstand og rammer 15-20 procent af den danske voksne befolkning.

En svækket nedre øsofaguslukkemuskel eller hiatushernie tillader mavesyre at stige op i spiserøret, hvilket forårsager halsbrand og sure opstød.

Kronisk refluks kan føre til øsofagitis, strikturer og Barretts øsofagus.

Peptisk ulcus indebærer sår i maveslimhinden (ventrikelsår) eller tolvfingertarmen (duodenalsår). De to hovedårsager er Helicobacter pylori-infektion og NSAID-brug. H.

pylori findes hos cirka 20 procent af den danske befolkning. Typiske symptomer er murrende smerter i øvre del af maven, som ved duodenalsår ofte lindres af mad.

Irritabel tarm (IBS) rammer cirka 10 procent af befolkningen og er den mest almindelige funktionelle mave-tarmsygdom.

Ifølge Rom IV-kriterierne defineres IBS som tilbagevendende mavesmerter mindst én dag om ugen de seneste tre måneder, forbundet med afføring, ændret afføringsfrekvens eller konsistens.

IBS inddeles i diarré-dominant, forstoppelses-dominant og blandet type.

Funktionel dyspepsi giver ubehag eller smerter centralt i øvre del af maven uden at sår eller anden organisk årsag kan påvises. Tilstanden overlapper ofte med refluks og IBS.

Cøliaki er en autoimmun sygdom, der rammer cirka 1-2 procent af befolkningen, ofte udiagnosticeret. Glutenindtag forårsager tyndtarmsbeskadigelse med malabsorption.

Diagnose stilles med blodprøve (transglutaminaseantistoffer) og tyndtarmsbiopsi.

Fælles for disse tilstande er, at alarmsymptomer som vægttab, blødning, dysfagi og nytilkomne gener efter 50-årsalderen altid skal udredes med gastroskopi.

Farmakologisk behandling af mave-tarmproblemer tilpasses efter diagnose og sværhedsgrad ifølge Lægemiddelstyrelsens og Sundhedsstyrelsens behandlingsanbefalinger.

Protonpumpehæmmere (PPI):

Omeprazol 20-40 mg dagligt er det mest ordinerede PPI-præparat i Danmark.

Det hæmmer mavesyresekretionen med op til 90 procent ved irreversibelt at blokere hydrogen-kalium-ATPase i parietalcellerne. Tages 30 minutter før morgenmad for optimal effekt.

Esomeprazol (Nexium) 20-40 mg giver en noget højere syrehæmning end omeprazol ved samme dosis. Lansoprazol 15-30 mg og pantoprazol 20-40 mg er ligeværdige alternativer.

PPI-behandling ved refluks:

• GERD uden øsofagitis: 4 ugers behandling, derefter ved-behovsbehandling eller laveste effektive dosis
• Erosiv øsofagitis: 8 ugers behandling, ofte langtidsvedligeholdelse
• Barretts øsofagus: kontinuerlig PPI-behandling

H2-receptorantagonister som ranitidin (tilbagetrukket) og famotidin 20-40 mg giver svagere syrehæmning, men kan være tilstrækkeligt ved mild refluks eller som supplement til PPI ved natlige symptomer.

Helicobacter pylori-eradikation:

• Standard tredobbelt terapi: PPI plus amoxicillin 1 g plus clarithromycin 500 mg, alt to gange dagligt i 7-14 dage
• Eradikationsfrekvens 80-90 procent ved første forsøg
• Kontrol med urea-udåndingstest eller afføringsantigentest fire uger efter afsluttet behandling

IBS-behandling:

• Loperamid (Imodium) ved diarré-dominant IBS for symptomkontrol
• Opløselige fibre som ispaghula (Vi-Siblin) ved forstoppelses-dominant IBS
• Antispasmodika som hyoscin (Buscopan) ved kramper og mavesmerter
• SSRI (citalopram) eller TCA (amitriptylin) i lav dosis ved visceral hypersensitivitet
• Linaclotid (Constella) ved IBS-forstoppelse med utilstrækkelig effekt af fibre
• Eluxadolin ved IBS-diarré, som ikke har responderet på loperamid

At korrekt identificere mave-tarmsymptomer og skelne funktionelle gener fra organisk sygdom er afgørende for den rette håndtering.

Reflukssymptomer:

• Halsbrand som brændende fornemmelse bag brystbenet, ofte efter måltid og i liggende stilling
• Sure opstød med syrlig væske i mund og svælg
• Dysfagi med synkebesvær, som kræver udredning med gastroskopi
• Kronisk hoste, hæshed og astmalignende gener som atypiske reflukssymptomer

Symptomer ved peptisk ulcus:

• Murrende eller gnavende smerter i øvre del af maven
• Duodenalsår giver typisk sultsmerter, som lindres af mad
• Ventrikelsår kan forværres af madindtag
• Kvalme, oppustethed og tidlig mæthedsfornemmelse

IBS-symptomer ifølge Rom IV:

• Tilbagevendende mavesmerter forbundet med afføringsændringer
• Oppustethed og luft i maven
• Vekslende diarré og forstoppelse eller dominerende af den ene type
• Symptomerne forværres ofte af stress og forbedres om natten

Alarmsymptomer som kræver hurtig udredning:

• Ufrivilligt vægttab over 5 procent på seks måneder
• Blod i afføringen eller melæna (sort tjærelignende afføring)
• Progressiv dysfagi
• Opkast med blod (hæmatemese)
• Anæmi uden anden forklaring
• Nytilkomne symptomer efter 50-årsalderen
• Vedvarende symptomer trods adækvat behandling

Diagnostiske undersøgelser:

• Gastroskopi ved alarmsymptomer eller behandlingssvigt
• H. pylori-test med urea-udåndingstest eller afføringsantigentest
• Blodprøver med blodstatus, levertal, cøliakiscreening, thyreoidea
• Koloskopi ved ændrede afføringsvaner efter 50 år eller ved alarmsymptomer
• Afføringsprøve med calprotectin for at skelne IBS fra inflammatorisk tarmsygdom

Livsstilsændringer og kosttilpasning er centrale dele af behandlingen ved mave-tarmproblemer og kan i mange tilfælde give betydelig symptomlindring uden medicin.

Refluks - livsstilsændringer:

• Hæv hovedgærdet af sengen 15-20 cm med kilepude eller sengeben
• Spis ikke de sidste tre timer før sengetid
• Undgå refluks-forværrende fødevarer: fed mad, citrus, tomat, chokolade, kaffe, alkohol og kulsyreholdige drikke
• Reducer portionsstørrelserne og spis langsommere
• Vægttab ved overvægt - allerede 5 procent reduktion forbedrer reflukssymptomer målbart
• Undgå stramt tøj, som øger bugtrykket
• Stop med at ryge - nikotin afslapper den nedre øsofaguslukkemuskel

IBS - kostbehandling:

• Lav-FODMAP-diæt er den mest evidensbaserede kostbehandling ved IBS og forbedrer symptomerne hos 50-80 procent. FODMAP står for fermenterbare oligosakkarider, disakkarider, monosakkarider og polyoler
• Eliminationsfasen varer i 4-8 uger med strikte restriktioner efterfulgt af systematisk genintroduktion
• Kontakt med diætist anbefales for struktureret vejledning
• Opløselige fibre som psyllium forbedrer afføringskonsistensen
• Uopløselige fibre som hvedeklid kan forværre symptomerne og bør begrænses
• Regelmæssige måltider og roligt spisetempo stabiliserer tarmfunktionen

Stresshåndtering ved IBS:

• Tarm-hjerne-aksen indebærer, at psykologisk stress direkte påvirker tarmens motilitet og smertefølsomhed
• Kognitiv adfærdsterapi (KBT) for IBS har stærk evidens og kan reducere symptomer med 50-70 procent
• Tarmrettet hypnoterapi har vist god effekt i flere studier
• Regelmæssig fysisk aktivitet forbedrer tarmmotilitet og reducerer oppustethed

Probiotika:

• Visse stammer som Lactobacillus plantarum 299v har vist moderat evidens ved IBS
• Saccharomyces boulardii kan reducere antibiotikaassocieret diarré
• Evidensgrundlaget er stadig begrænset og stammespecifikt

De fleste mave-tarmproblemer er ufarlige og kan behandles med receptpligtig medicin og livsstilsændringer, men visse situationer kræver akut medicinsk vurdering.

Ring 112 ved:

• Pludselige svære mavesmerter med muskelforsvar, som kan tyde på perforation eller akut abdomen
• Opkast med frisk blod eller kaffegrumslignende materiale, som signalerer øvre gastrointestinal blødning
• Stor mængde blod per rektum eller sort tjærelignende afføring med svimmelhed og besvimelsesfornemmelse
• Svær dehydrering med svimmelhed, takykardi og minimal urinproduktion

Søg akut lægehjælp (lægevagt eller akutmodtagelse) ved:

• Mavesmerter, som ikke responderer på almindelig behandling og tiltager
• Opkast, som umuliggør væske- og medicinindtag i mere end 24 timer
• Feber over 39 grader i kombination med mavesmerter
• Nytilkomne synkebesvær eller fornemmelse af, at mad sidder fast

Kontakt læge inden for en uge ved:

• Reflukssymptomer, som ikke har responderet på fire ugers PPI-behandling
• Ændrede afføringsvaner, som varer mere end fire uger uden forklaring
• Nytilkommen oppustethed eller mavesmerter, som ikke forbedres
• Behov for langtidsbehandling med PPI for diskussion om laveste effektive dosis
• Bivirkninger af igangværende behandling

Vigtigt om langtids-PPI-brug:

Lægemiddelstyrelsen understreger, at PPI-behandling skal evalueres regelmæssigt og holdes ved laveste effektive dosis. Langtidsbrug er blevet forbundet med øget risiko for:

• Hypomagnesæmi ved behandling længere end tre måneder
• Mulig øget frakturrisiko ved langtidsbrug hos ældre
• Clostridioides difficile-infektion
• B12-mangel ved flerårig behandling

Ved konsultation via Dr. Presc evalueres dine symptomer, behandlingshistorik og eventuelle alarmsignaler.

Receptpligtig behandling ordineres ved klinisk indikation, med tydelige anbefalinger for opfølgning og forsøg på seponering.