Aciclovir

Aciclovir er et antiviralt lægemiddel, der anvendes til behandling af infektioner forårsaget af herpes simplex-virus (HSV) og varicella-zoster-virus (VZV).

Det er et af de mest velafprøvede antivirale midler og har været anvendt klinisk i årtier med veldokumenteret effekt og sikkerhed.

Hvilke tilstande behandles?

Aciclovir ordineres ved mundherpes (herpes labialis), genital herpes (herpes genitalis), helvedesild (herpes zoster) og skoldkopper hos risikopatienter.

Det kan også gives forebyggende til personer med tilbagevendende herpesudbrud eller til immunsupprimerede patienter med øget risiko for alvorlig herpessygdom.

Ved alvorlige infektioner, som herpesencefalitis, gives aciclovir intravenøst.

Hvordan virker aciclovir?

Aciclovir aktiveres af et virusspecifikt enzym (thymidinkinase), som kun findes i herpesvirusinficerede celler. Det hæmmer derefter virussets DNA-polymerase og stopper virusreplikationen effektivt.

Da det kun aktiveres i inficerede celler, har det en gunstig sikkerhedsprofil med begrænset toksicitet for raske celler.

Hvordan og hvornår skal aciclovir tages?

Aciclovir tabletter indtages med rigeligt vand, helst 250 ml per dosis, for at mindske risikoen for nyrepåvirkning. Doserne bør fordeles jævnt over de vågne timer.

Behandlingen bør påbegyndes så tidligt som muligt efter symptomdebut, gerne inden for 24 til 48 timer, da effekten er størst i det tidlige stadie af et udbrud.

Dosering ved forskellige tilstande

Ved primærinfektion med genital herpes gives der sædvanligvis 200 mg fem gange dagligt (hver fjerde time med nattepause) i fem til ti dage.

Ved helvedesild er dosen 800 mg fem gange dagligt i syv dage.

Suppressionsbehandling mod tilbagevendende herpes gives som 400 mg to gange dagligt og kan vare i måneder til år afhængigt af udbrudsfrekvensen.

Væske og nyrebeskyttelse

Det er vigtigt at drikke tilstrækkeligt med væske under aciclovirbehandlingen, især ved høje doser og hos ældre eller patienter med nedsat nyrefunktion.

God væsketilførsel mindsker risikoen for krystalluri, en tilstand hvor aciclovirkrystaller udfældes i nyretubuli. Tabletten kan tages med eller uden mad.

Aciclovir findes i styrkerne 200 mg, 400 mg og 800 mg tabletter. Til primærinfektion med genital herpes gives 200 mg fem gange dagligt (hver fjerde time med nattepause) i fem til ti dage.

Ved tilbagevendende herpes genitalis gives 200 mg fem gange dagligt i fem dage, påbegyndt tidligt ved prodromale symptomer.

Suppressionsbehandling gives med 400 mg to gange dagligt kontinuerligt. Herpes zoster (helvedesild) behandles med 800 mg fem gange dagligt i syv dage.

Herpes labialis (mundherpes) behandles med 200 mg fem gange dagligt i fem dage.

Dosisreduktion er påkrævet ved nyresvigt; ved GFR 10 til 25 ml/min gives 800 mg (helvedesild) hver ottende time. Tabletten kan tages med eller uden mad, og rigelig vandindtagelse anbefales.

Aciclovir findes også som intravenøs beredning til alvorlige infektioner og oral suspension til børn.

Almindelige bivirkninger

Aciclovir tolereres generelt godt. Kvalme, diarré, opkastning og hovedpine forekommer, især ved høje doser. Hududslæt og kløe rapporteres hos et fåtal patienter.

Træthed og svimmelhed kan forekomme.

Alvorlige bivirkninger

Ved høje doser eller nedsat nyrefunktion kan nyrepåvirkning opstå, især hvis væskeindtaget er utilstrækkeligt, da aciclovir kan danne krystaller i nyretubuli.

Neurologiske bivirkninger som forvirring, agitation, hallucinationer og encefalopati er usædvanlige, men rapporteret, især hos ældre patienter og ved nyresvigt.

Hæmatopoietisk toksicitet med anæmi og trombocytopeni er sjælden ved orale doser, men forekommer ved høje intravenøse doser.

Drik rigeligt med væske under behandlingen for at beskytte nyrerne, især ved høje doser. Dosisreduktion er påkrævet ved nedsat nyrefunktion.

Aciclovir kurerer ikke herpesvirus, som forbliver latent i kroppen, men mindsker virusaktiviteten og symptomers sværhedsgrad.

Informer din læge om al anden medicinering, da aciclovir kan interagere med visse lægemidler, is for nefrotoxiske stoffer.

Aciclovir er kontraindiceret hos patienter med kendt overfølsomhed over for aciclovir, valaciclovir eller et hvilket som helst hjælpestof i præparatet.

Krydsreaktioner med valaciclovir og ganciclovir forekommer og bør tages i betragtning.

Der er ingen yderligere absolutte kontraindikationer for oral aciclovir ved normale doser, men visse kliniske situationer kræver særlig forsigtighed.

Nyresvigt er en vigtig faktor: aciclovir elimineres i høj grad via nyrerne, og dosisreduktion er nødvendig ved kreatininclearance under 25 til 50 ml/min for at undgå akkumulering og neurotoksicitet.

Hos patienter med svær nyresvigt er god væsketilførsel afgørende for at undgå krystalluri.

Graviditet kræver forsigtighed; aciclovir anvendes, når fordelen anses for at opveje risikoen, f.eks. ved primærinfektion med herpes genitalis.

Hos ældre patienter og dem med neurologiske tilstande bør lavere doser overvejes på grund af nedsat nyreclearance.