Valaciclovir

Hvad er valaciclovir, og hvordan virker det?

Valaciclovir er et antiviralt lægemiddel, der tilhører gruppen af acykliske nukleosidanaloger. Det er et prodrug til aciclovir og omdannes hurtigt efter oral absorption til aciclovir i kroppen.

Valaciclovir anvendes til at behandle og forebygge infektioner forårsaget af herpesvirus, herunder herpes simplex virus type 1 og 2 samt varicella-zostervirus.

Indikationer og klinisk anvendelse

Valaciclovir er indiceret til behandling af herpes labialis (forkølelsessår), genital herpes (første episode og recidiv), herpes zoster (helvedesild) og forebyggelse af cytomegalovirusinfektion (CMV) hos organtransplantationspatienter.

Til kronisk suppression af genital herpes kan valaciclovir også anvendes til at reducere risikoen for overførsel af herpes til en ikke-inficeret partner.

Effekt og virkningsmekanisme

Aciclovir, som valaciclovir omdannes til, virker selektivt i virusinficerede celler ved at hæmme viralt DNA-polymerase og afbryde virussets DNA-replikation.

Det påvirker ikke raske celler i nævneværdig udstrækning, da aktivering af aciclovir kræver et virusspecifikt enzym (thymidinkinase).

Valaciclovir giver højere biotilgængelighed af aciclovir end aciclovir-tabletter, hvilket muliggør færre doseringsfrekvenser.

Dosering og administration

Valaciclovir tabletter tages oralt med eller uden mad. Tabletten sluges hel med et glas vand, og det anbefales at drikke rigeligt med vand under behandlingen for at beskytte nyrerne.

Behandlingen bør påbegyndes så tidligt som muligt efter symptomdebut for bedste effekt.

Behandling af akutte infektioner

Ved herpes labialis bør behandlingen startes inden for 24 timer fra blærerne opstår. Ved genital herpes bør behandlingen starte så snart symptomer opstår, ideelt inden for 24-48 timer.

For herpes zoster (helvedesild) er tidlig behandling særligt vigtig og bør påbegyndes inden for 72 timer fra udslættets opståen for at opnå maksimal effekt.

Suppressiv behandling

Til suppressiv behandling for at forebygge recidiv af genital herpes tages valaciclovir én gang om dagen over en længere periode. Den suppressive effekt er bedst ved regelmæssig indtagelse.

Lægen vurderer regelmæssigt, om den suppressive behandling skal fortsætte.

Dosis af valaciclovir varierer afhængigt af indikation og nyrefunktion:

Til herpes labialis: 2 g to gange dagligt i én dag (i alt 2 doser med 12 timers mellemrum).

Til genital herpes (første episode): 1 g to gange dagligt i 10 dage.

Til genital herpes (recidiv): 500 mg to gange dagligt i 3 dage eller 1 g én gang dagligt i 5 dage.

Til herpes zoster: 1 g tre gange dagligt i 7 dage.

Til suppression af genital herpes: 500 mg én gang dagligt (immunokompetente patienter med færre end 9 recidiver per år kan have behov for 1 g dagligt).

Dosisjustering er nødvendig ved nyresvigt. Ved GFR under 50 ml/min bør dosis reduceres. Nyrefunktion bør kontrolleres før og under behandling med høje doser.

Almindelige bivirkninger

Valaciclovir tolereres generelt godt. De mest almindelige bivirkninger er gastrointestinale og inkluderer kvalme, mavekramper, diarré og opkastning. Hovedpine er også almindelig.

Disse bivirkninger er normalt milde og forbigående og fører sjældent til afbrydelse af behandlingen.

Alvorlige bivirkninger

Alvorlige bivirkninger er sjældne, men kan forekomme, primært ved høje doser eller hos patienter med nyresvigt.

Trombotisk trombocytopen purpura/hæmolytisk uræmisk syndrom (TTP/HUS) er en usædvanlig, men alvorlig komplikation, der kan forekomme hos immunsupprimerede patienter.

Neurologiske bivirkninger som forvirring, hallucinationer, agitation og kramper er blevet rapporteret, især hos ældre patienter eller ved nyresvigt.

Nyresvigt (akut nyreskade) kan opstå ved dehydrering og høje doser.

Valaciclovir skal anvendes med forsigtighed ved nyresvigt, da valaciclovir og dets metabolitter udskilles via nyrerne; dosisjustering er påkrævet.

Tilstrækkeligt vandindtag er vigtigt for at beskytte nyrefunktionen, især ved høje doser. Ældre patienter er mere følsomme over for neurologiske bivirkninger og nyreproblemer.

Informer altid lægen om nyreproblemer eller andre kroniske sygdomme før behandlingsstart.

Valaciclovir er kontraindiceret ved kendt overfølsomhed over for valaciclovir, aciclovir eller et af hjælpestofferne.

Patienter med alvorlig nyresvigt (GFR under 15 ml/min) bør drøfte alternativer med lægen, da kraftig dosisjustering eller et alternativt præparat kan være påkrævet.

Forsigtighed anbefales hos immunsupprimerede patienter (HIV-patienter, organtransplantationsmodtagere), da risikoen for alvorlige bivirkninger som TTP/HUS kan være forhøjet.

Høje doser valaciclovir til CMV-profylakse bør anvendes med stor forsigtighed i disse populationer.

Under graviditet anvendes valaciclovir, hvis fordelene klart opvejer risiciene.

Data fra graviditetsregistre viser ingen øgede risiko for fostermisdannelser ved brug af aciclovir (som valaciclovir omdannes til), men eksisterende data er begrænsede.

Amning: valaciclovir udskilles i modermælk i klinisk insignifikante mængder og anses normalt for foreneligt med amning.