Eliquis

Eliquis (apixaban) er en direkte faktor Xa-hæmmer og tilhører gruppen af nye orale antikoagulantia (NOAK).

Lægemidlet anvendes til at forebygge blodpropper ved non-valvulær atrieflimmer, til behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli, samt til profylakse efter ortopædisk kirurgi i hofte eller knæ.

Virkningsmekanisme

Apixaban hæmmer selektivt og reversibelt koagulationsfaktor Xa, et nøgleenzym i trombindannelsesprocessen.

Ved at blokere faktor Xa afbrydes den fælles koagulationskaskade, hvilket reducerer trombinproduktionen og dermed risikoen for blodprop.

I modsætning til warfarin kræves ingen regelmæssig INR-monitorering, og lægemidlet har færre interaktioner med mad og andre lægemidler.

Klinisk dokumentation

I den store ARISTOTLE-undersøgelse viste apixaban sig at være overlegent warfarin til forebyggelse af slagtilfælde og systemisk emboli hos patienter med atrieflimmer, med signifikant færre alvorlige blødninger og lavere total dødelighed.

Disse resultater har etableret Eliquis som et førstevalg ved non-valvulær atrieflimmer og venøs tromboembolisme i klinisk praksis.

Eliquis tages oralt og doseres afhængigt af indikation. Tabletten synkes hel med eller uden mad på omtrent samme tidspunkter hver dag for at opretholde et jævnt lægemiddelniveau i blodet.

Atrieflimmer og profylakse

Ved atrieflimmer tages 5 mg to gange dagligt med cirka tolv timers mellemrum.

Dosis reduceres til 2,5 mg to gange dagligt, hvis patienten opfylder mindst to af tre kriterier: alder 80 år eller ældre, kropsvægt 60 kg eller lavere, eller kreatinin 133 mikromol per liter eller højere.

Ved profylakse efter hofte- eller knæledskirurgi gives 2,5 mg to gange dagligt.

Behandling af DVT og lungeemboli

Ved akut dyb venetrombose eller lungeemboli indledes behandlingen med 10 mg to gange dagligt i de første syv dage. Derefter fortsætter behandlingen med 5 mg to gange dagligt.

Efter mindst seks måneders behandling kan dosis sænkes til 2,5 mg to gange dagligt som forebyggende vedligeholdelsesbehandling mod recidiv.

Praktiske råd

Hvis en dosis glemmes, skal den tages, så snart patienten husker det, forudsat at det sker samme dag. Dobbelt dosis skal aldrig tages.

Tabletten kan knuses og blandes med vand eller æblemos til patienter, der har svært ved at synke hele tabletter. Afbryd aldrig behandlingen uden lægens ordination.

Eliquis findes i styrker på 2,5 mg og 5 mg. Doseringen varierer afhængigt af indikation og patientens individuelle risikoprofil.

Ved atrieflimmer (VTE-forebyggelse) gives standarddosis 5 mg to gange dagligt.

Dosis reduceres til 2,5 mg to gange dagligt, hvis patienten opfylder mindst to af følgende tre kriterier: alder 80 år eller ældre, kropsvægt 60 kg eller lavere, eller kreatininniveau 133 mikromol per liter eller højere.

Ved hofte- eller knæledsprotesoperation gives 2,5 mg to gange dagligt, med start 12-24 timer efter indgrebet.

Ved akut DVT eller lungeemboli gives 10 mg to gange dagligt i de første syv dage, efterfulgt af 5 mg to gange dagligt som vedligeholdelsesbehandling.

Forebyggende dosis mod recidiv er 2,5 mg to gange dagligt efter mindst seks måneders behandling.

Ved svær nyresvigt (kreatininclearance under 15 ml/min) mangler klinisk erfaring, og Eliquis anbefales ikke. Ingen dosisjustering er nødvendig ved mild til moderat nyresvigt.

Almindelige bivirkninger

Blødning er den vigtigste bivirkning ved Eliquis. Almindelige blødningsmanifestationer inkluderer næseblødning, blå mærker, øgede menstruationsblødninger og blod i urinen.

Gastrointestinal blødning forekommer og kan vise sig som blod i afføringen, sort eller tjærelignende afføring eller opkast med blodtilblanding. Anæmi, kvalme og hududslæt rapporteres også.

Alvorlige bivirkninger

Alvorlige blødninger kan opstå i hjernen (intrakraniel blødning), bughulens organer, retroperitonealt eller i andre kritiske lokalisationer og kan være livstruende.

Kontakt omgående sundhedspersonale ved kraftige, ukontrollerbare blødninger, pludselig stærk hovedpine, synsforstyrrelser eller neurologiske symptomer.

Leverenzymstigning og overfølsomhedsreaktioner, herunder angioødem, er rapporteret sjældent.

Afbryd aldrig Eliquis uden lægens ordination, da brat seponering markant øger risikoen for slagtilfælde og tromboemboliske komplikationer.

Informer altid sundhedspersonale, tandlæger og apotekspersonale om, at du tager antikoagulationsbehandling, især før kirurgi, invasive indgreb eller tandlægebesøg.

Kombination med andre antikoagulantia, trombocythæmmere eller NSAID øger blødningsrisikoen betydeligt og bør undgås uden lægefaglig vurdering.

Ved tegn på alvorlig blødning skal lægehjælp søges omgående.

Eliquis (apixaban) er kontraindiceret ved aktiv, klinisk signifikant blødning, herunder gastrointestinal blødning, intrakraniel blødning og organblødning.

Leversygdom med associeret koagulopati og klinisk signifikant blødningsrisiko udgør en kontraindikation.

Kendt overfølsomhed over for apixaban eller et hvilket som helst hjælpestof i præparatet er en absolut kontraindikation.

Patienter med mekaniske hjerteklapper bør ikke behandles med Eliquis, da lægemidlets effekt ved denne indikation ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, og risikoen for tromboemboliske komplikationer vurderes som for høj.

Antifosfolipidsyndrom med høj trombotisk risiko kræver antikoagulation med vitamin K-antagonist (warfarin) i stedet for NOAK.

Kombinationen med stærke CYP3A4- og P-glykoprotein-hæmmere, såsom ketoconazol, itraconazol og ritonavir, øger apixabaneksponeringen betydeligt og skal undgås.

Graviditet og amning er kontraindikationer på grund af risiko for teratogenicitet og udskillelse i brystmælk.

Alvorlig nyresvigt med kreatininclearance under 15 ml/min er en kontraindikation på grund af risiko for akkumulering og øget blødningsrisiko.

Patienter, der gennemgår kirurgiske indgreb, har brug for en individuelt planlagt behandlingspause baseret på indgrebets blødningsrisiko og nyrefunktion.