Furosemid

Furosemid er et potent loopdiuretikum, der virker ved at hæmme natriumchlorid-reabsorptionen i Henles slynge i nyren.

Dette fører til kraftigt øget udskillelse af vand, natrium, kalium og klor via urinen, hvilket reducerer væskeophobninger i kroppen.

Hvornår anvendes furosemid?

Furosemid anvendes primært ved ødemer forårsaget af hjertesvigt, levercirrose med ascites og nyresygdom.

Det er også et alternativ ved behandling af forhøjet blodtryk, især hos patienter med nedsat nyrefunktion, og ved hyperkalcæmi.

Ved akutte tilstande, som lungeødem ved svær hjertesvigt, gives furosemid intravenøst for hurtig effekt.

Hvor hurtigt virker furosemid?

Oralt indtaget furosemid giver øget urinproduktion inden for 30 til 60 minutter, med maksimal effekt efter en til to timer. Effekten varer i fire til seks timer.

Intravenøs tilførsel giver effekt inden for fem til ti minutter.

Furosemid anses for at være et af de kraftigste diuretika, der er tilgængelige, og anvendes ofte, når mildere vanddrivende midler ikke giver tilstrækkelig effekt.

Hvordan skal furosemid tages?

Furosemid indtages sædvanligvis om morgenen eller tidlig eftermiddag for at undgå forstyrrende natlige toiletbesøg. Tabletten kan tages med eller uden mad.

Ved doser, der fordeles på to tidspunkter, bør den anden dosis tages senest om eftermiddagen.

Det er vigtigt at holde sig til de doseringstider, som lægen har ordineret, da forkert timing kan forstyrre søvnen og føre til dehydrering.

Dosering ved ødem og hjertesvigt

Startdosis for behandling af ødem ved hjertesvigt er sædvanligvis 20 til 40 mg dagligt. Dosis justeres gradvist ud fra patientens respons og elektrolytstatus.

Ved utilstrækkelig effekt kan dosis øges med 20 til 40 mg intervalvis. Høje doser, undertiden op til 250 mg eller mere per dag, kan være nødvendige ved svær nyresvigt.

Vedligeholdelsesdosis sigter mod at opretholde væskebalancen med den mindst mulige dosis.

Regelmæssig opfølgning

Under behandling med furosemid er regelmæssig kontrol af elektrolytter, nyrefunktion og blodtryk nødvendig.

Kaliumtilskud eller kaliumbesparende diuretika kan være nødvendige for at modvirke hypokaliæmi.

Patienten bør rapportere symptomer på elektrolytforstyrrelse, som muskelkramper, hjertebanken og svimmelhed, øjeblikkeligt til sin læge.

Furosemid findes i tabletter på 20 mg, 40 mg og 80 mg.

Til behandling af ødem ved hjertesvigt begynder voksne sædvanligvis med 20 til 40 mg dagligt; dosis kan øges med 20 til 40 mg hver sjette til ottende time, indtil den ønskede effekt opnås.

Vedligeholdelsesdosis er sædvanligvis 20 til 40 mg dagligt eller hver anden dag.

Ved nyresvigt kan høje doser, op til 1 til 2 g dagligt, være nødvendige for tilstrækkelig effekt, og dosis bør titreres omhyggeligt under overvågning.

Forhøjet blodtryk behandles med 40 til 80 mg dagligt, alene eller i kombination med andre antihypertensiva. Tabletter indtages helst om morgenen for at undgå natlige toiletbesøg.

Ved kombination med andre diuretika bør dosis af furosemid reduceres for at undgå overdreven diurese.

Ved nedsat lever- og nyrefunktion kræves tæt overvågning af elektrolytter og væskebalance. Intravenøst furosemid anvendes ved akutte tilstande som lungeødem.

Ældre patienter er mere følsomme over for bivirkninger og bør starte med lavere doser.

Almindelige bivirkninger

Furosemid forårsager øget urinproduktion, hvilket er den tilsigtede effekt, men kan også føre til dehydrering, svimmelhed og ortostatisk hypotension (blodtryksfald ved oprejsning).

Elektrolyttab af kalium, natrium, magnesium og calcium er almindelige og kræver regelmæssig kontrol. Muskelkramper, træthed og tørst er almindelige symptomer ved for høj dosering.

Alvorlige bivirkninger

Svær hypokaliæmi kan forårsage hjerterytmeforstyrrelser, hvilket er potentielt livstruende, især hos patienter, der også tager digoxin.

Høje doser intravenøst kan forårsage høretab (ototoksicitet), især ved hurtig injektion eller kombination med aminoglykosidantibiotika. Svær dehydrering kan føre til nyresvigt og blodprop.

Allergiske reaktioner, herunder hududslæt og i sjældne tilfælde anafylaksi, forekommer.

Furosemid kan forårsage betydelige elektrolyttab, især kalium og magnesium. Kontroller elektrolytniveauerne regelmæssigt og suppler med kalium ved behov.

Undgå kombinationen med aminoglykosidantibiotika på grund af øget risiko for høreskade. Vær forsigtig ved bilkørsel og arbejde i højden på grund af risikoen for svimmelhed.

Informer altid din læge om alle lægemidler, du tager, herunder håndkøbspræparater.

Furosemid er kontraindiceret ved anuri, det vil sige fuldstændig fravær af urinproduktion.

Svær hypovolæmi og dehydrering er kontraindikationer, da yderligere væsketab kan være skadeligt og forværre patientens tilstand.

Leverkoma og leverencefalopati er absolutte kontraindikationer, da loopdiuretika kan forværre tilstanden gennem elektrolytforstyrrelser, især hypokaliæmi.

Kendt overfølsomhed over for furosemid, sulfonamider eller et hvilket som helst hjælpestof udgør også en kontraindikation.

Furosemid bør ikke gives til patienter med svær elektrolytmangel, især hypokaliæmi og hyponatriæmi, før korrektionen er gennemført.

Kombinationen med aminoglykosider øger risikoen for ototoksicitet og bør undgås.

Hos præmature nyfødte og nyfødte bør furosemid anvendes med stor forsigtighed på grund af nyrernes umodenhed og risiko for nefrokalkinose.