Ramipril

Hvad er Ramipril, og hvordan virker det?

Ramipril er en ACE-hæmmer (angiotensinkonverterende enzymhæmmer), som er et af de mest ordinerede lægemidler mod hjerte-kar-sygdomme.

Ramipril blokerer enzymet ACE, hvilket fører til nedsat dannelse af angiotensin II, et hormon der trækker blodkarrene sammen og øger blodtrykket.

Ved at mindske blodkarrenes modstand sænker Ramipril blodtrykket og mindsker hjertets arbejdsbelastning.

Indikationer og anvendelsesområder

Ramipril er indiceret til behandling af højt blodtryk (hypertension), hjertesvigt efter hjerteanfald og nyresygdom ved diabetes (diabetisk nefropati).

Det er også godkendt til sekundær forebyggelse hos patienter med høj risiko for hjerteanfald eller slagtilfælde på grund af eksisterende hjerte-kar-sygdom.

Ramipril reducerer risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kardiovaskulære dødsfald hos højrisikopatienter, hvilket er vist i store kliniske studier.

Klinisk evidens og formålstjenlighed

HOPES-studiet, et af de største kardiovaskulære forebyggelsesstudier, viste at ramipril reducerede risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kardiovaskulær død med 20-25 procent hos højrisikopatienter.

Præparatet har en dokumenteret nyrebeskyttende effekt ved diabetisk nefropati og er førstevalgspræparat i danske behandlingsretningslinjer for hypertension og hjertesvigt efter hjerteanfald.

Sådan tager du Ramipril

Ramipril tages én gang dagligt, helst på samme tidspunkt hver dag. Tabletten sluges hel med vand og kan tages uafhængigt af måltider.

Det er vigtigt at tage Ramipril regelmæssigt, selv når du har det godt og ikke har symptomer, da højt blodtryk ofte er asymptomatisk.

Afbryd aldrig behandlingen på eget initiativ uden at konsultere din læge.

Indledning af behandlingen og dosisjustering

Når Ramipril er påbegyndt, kan blodtrykket falde kraftigt, især efter den første dosis, hos patienter der er dehydrerede, saltbegrænsede eller tager diuretika.

For at mindske denne risiko påbegyndes behandlingen ofte med en lav dosis, sædvanligvis 1,25-2,5 mg, som derefter gradvist øges i løbet af de første uger.

Blodtrykket og nyrefunktionen bør kontrolleres efter de første ugers behandling.

Kombinationsbehandling og langtidsbrug

Ramipril kombineres ofte med andre blodtrykssænkende lægemidler, såsom calciumantagonister, thiaziddiuretika eller betablokkere, for optimal blodtrykskontrol.

Kombinationen med kaliumbesparende diuretika (f.eks. spironolacton) skal anvendes med forsigtighed på grund af risiko for hyperkaliæmi.

Regelmæssig kontrol af nyrefunktion, elektrolytter og blodtryk anbefales under langtidsbehandling.

Ramipril doseres afhængigt af indikation og individuel respons.

For hypertension er startdosis sædvanligvis 2,5 mg én gang dagligt.

Dosis kan øges til 5 mg efter to til fire ugers behandling, og ved behov yderligere til 10 mg per dag, som er den sædvanligvis højeste anbefalede dosis.

For hjertesvigt efter hjerteanfald påbegyndes sædvanligvis med 2,5 mg to gange dagligt i de første dage, som derefter gradvist øges i løbet af ugerne til en måldosis på 5 mg to gange dagligt (10 mg totalt per dag), hvis tolereret.

For kardiovaskulær forebyggelse hos højrisikopatienter anbefales en vedligeholdelsesdosis på 10 mg én gang dagligt.

Ved diabetisk nefropati gives 1,25-5 mg én gang dagligt afhængigt af blodtryksrespons og nyrefunktion.

Dosisjustering ved nyreinsufficiens: Ved GFR under 60 ml/min skal dosis reduceres. Ved GFR under 30 ml/min er maksdosis sædvanligvis 5 mg per dag.

Ældre patienter kræver ofte lavere startdoser på grund af øget risiko for hypotension og nyrepåvirkning.

Almindelige bivirkninger

Den mest almindelige bivirkning ved Ramipril er en tør, irriterende hoste, som forekommer hos op til 20 procent af patienterne.

Hoste skyldes ophobning af bradykinin i luftvejene og forsvinder sædvanligvis, når behandlingen afsluttes.

Svimmelhed og træthed, især i begyndelsen af behandlingen, er også almindelige og skyldes blodtryksfald. Hovedpine og mave-tarmproblemer rapporteres af nogle patienter.

Alvorlige bivirkninger

Angioødem (pludselig hævelse i ansigt, læber, tunge eller strube) er en sjælden, men livstruende bivirkning, der kræver øjeblikkelig medicinsk hjælp.

Hyperkaliæmi (forhøjet kalium) kan opstå, især hos patienter med nyresygdom eller ved kombination med kaliumbesparende diuretika.

Nedsat nyrefunktion kan forekomme, primært hos patienter med nyrearteriestenose. Neutropeni og agranulocytose er sjældne, men alvorlige komplikationer.

Ramipril er kontraindiceret ved angioødem forårsaget af tidligere ACE-hæmmere. Kombinationen med aliskiren er kontraindiceret ved diabetes eller nyresvigt.

Kontroller nyrefunktion og kalium regelmæssigt, især under de første måneders behandling og ved dosisøgning.

Ramipril er teratogent og absolut kontraindiceret under graviditet; effektiv præventionsanvendelse kræves for fertile kvinder.

Informer din læge om alle lægemidler du tager, især kaliumbesparende diuretika, NSAID-præparater og lithium.

Ramipril (ACE-hæmmer) er absolut kontraindiceret ved hereditært eller idiopatisk angioødem, samt ved angioødem udløst af tidligere ACE-hæmmeranvendelse.

Risikoen for livstruende angioødem er kraftigt forhøjet hos disse patienter, og alternative blodtrykssænkende lægemidler skal vælges.

Kombinationen af ramipril med aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nyreinsufficiens (GFR under 60 ml/min), på grund af øget risiko for nyresvigt, hyperkaliæmi og hypotension.

Dobbelt blokade af renin-angiotensin-systemet (f.eks. ramipril + angiotensinreceptorblokker) skal undgås på grund af lignende risici.

Ramipril er absolut kontraindiceret under graviditet på grund af teratogene effekter, primært under andet og tredje trimester, hvor det kan forårsage alvorlige nyreskader og dødsfald hos fosteret.

Amning frarådes under behandling. Kendt overfølsomhed over for ramipril, andre ACE-hæmmere eller et hvilket som helst hjælpestof er også en kontraindikation.

Svær nyreinsufficiens (GFR under 10 ml/min) og bilateral nyrearteriestenose kræver særlig forsigtighed og specialistvurdering.