Naproxen

Naproxen er et non-steroidt antiinflammatorisk lægemiddel (NSAID) med lang virkningstid, som giver antiinflammatorisk, smertestillende og febernedsættende effekt.

Det hæmmer cyclooxygenase-1 og cyclooxygenase-2 og reducerer dermed produktionen af prostaglandiner, der medierer smerte, inflammation og feber.

Kardiovaskulær sikkerhedsprofil

I flere store metaanalyser og observationsstudier har naproxen vist en mere gunstig kardiovaskulær profil sammenlignet med andre NSAID'er som diclofenac og ibuprofen.

Den mere udtalte trombocythæmning, som naproxen giver, sammenlignelig med lavdosis ASA, anses for at bidrage til denne relativt fordelagtige effekt på kardiovaskulære hændelser.

Naproxen kan derfor foretrækkes hos patienter med eksisterende kardiovaskulære risikofaktorer, der har behov for NSAID-behandling.

Lang virkningstid og bred indikation

Naproxens halveringstid på tolv til femten timer muliggør dosering to gange dagligt, hvilket giver en mere bekvem behandling ved kronisk smerte og inflammation sammenlignet med ibuprofen, som kræver tre til fire daglige doser.

Det anvendes ved et bredt spektrum af indikationer, herunder reumatoid arthritis, slidgigt, ankyloserende spondylitis, akut urinsyregigt, primær dysmenoré og sporadisk smerte.

Naproxen tages oralt til behandling af akut og kronisk smerte og inflammation. Dosering og behandlingstid tilpasses indikation og individuel respons.

Administrationsmåde og mavebeskyttelse

Tabletten synkes hel med rigeligt vand og bør tages i forbindelse med mad eller mælk for at mindske gastrointestinale bivirkninger.

Ved behandling af højrisikopatienter som ældre eller patienter med tidligere mavesår bør en protonpumpehæmmer (PPI) tilføjes for at forebygge gastrointestinale komplikationer.

Naproxen bør ikke tages på tom mave.

Dosering ved akutte tilstande

Ved akutte tilstande som urinsyregigtanfald og primær dysmenoré kan en højere startdosis anvendes for hurtig smertelindring, hvorefter dosis reduceres til en vedligeholdelsesdosis.

Naproxen giver ikke øjeblikkelig smertelindring, men virker over en til to timer fra indtagelse. Ved utilstrækkelig effekt bør alternative smertebehandlinger evalueres.

Langtidsbehandling

Ved kronisk behandling af for eksempel reumatoid arthritis eller slidgigt bør den laveste effektive dosis anvendes i kortest mulig tid.

Nyrefunktionen, blodtrykket og eventuelle gastrointestinale symptomer bør kontrolleres regelmæssigt.

Undgå kombination med andre NSAID da det øger risikoen for bivirkninger uden at give øget smertelindring.

Naproxen findes i tabletter på 250 mg, 375 mg og 500 mg, samt depottabletter. For reumatoid arthritis og slidgigt er standarddosis 250-500 mg to gange dagligt.

For akut urinsyregigt og primær dysmenoré: startdosis 750-1000 mg, derefter 250-500 mg hver ottende time efter behov.

Maksimaldosis er 1500 mg det første døgn ved akutte tilstande, derefter 1000 mg dagligt. Laveste effektive dosis i kortest mulig tid anbefales ved al NSAID-behandling.

Tabletten tages med mad for at mindske gastrointestinale gener. Ved højrisikopatienter (ældre, tidligere mavesår, antikoagulationsbehandling) bør en protonpumpehæmmer tilføjes forebyggende.

Nyrefunktionen og blodtrykket bør kontrolleres regelmæssigt, især ved langtidsbehandling.

Naproxen har længere halveringstid end ibuprofen, hvilket giver forlænget smertestillende effekt, men også forlænget risiko for bivirkninger.

Dosisjustering er nødvendig ved moderat nyresvigt, og naproxen er kontraindiceret ved svær nyresvigt (GFR under 30 ml/min).

Gastrointestinale bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger ved naproxen er gastrointestinale og inkluderer dyspepsi, mavesmerter, kvalme, diarré og, ved langtidsbrug, risiko for mavesår og gastrointestinal blødning.

Risikoen for gastrointestinale komplikationer øges med højere dosis, længere behandlingstid, høj alder og kombination med kortikosteroider eller antikoagulantia.

Protonpumpehæmmere anbefales til højrisikopatienter.

Kardiovaskulære og renale risici

NSAID, inklusive naproxen, kan forårsage væskeretention, blodtryksstigning og nyrepåvirkning, især hos patienter med eksisterende nyresygdom, hjertesvigt eller leversygdom.

Nyrefunktionen bør kontrolleres regelmæssigt ved langtidsbehandling.

Kardiovaskulære hændelser som hjerteanfald og slagtilfælde er kendte risici ved alle NSAID, omend naproxen viser en relativt fordelagtig profil i sammenligning med diclofenac.

Anvend laveste effektive dosis i kortest mulig tid. Forsigtighed ved hjertesvigt, nyresygdom og hos ældre. Protonpumpehæmmere anbefales til højrisikopatienter.

Må ikke anvendes under sidste trimester af graviditeten. Kombiner ikke med andre NSAID eller ASA i antiinflammatorisk dosis.

Kontakt læge omgående ved tegn på gastrointestinal blødning (sort, tjærelignende afføring, blod i opkast).

Naproxen er kontraindiceret ved aktivt mavesår, gastrointestinal blødning eller perforation.

Svær nyresvigt (GFR under 30 ml/min), leversvigt og dekompenseret hjertesvigt er absolutte kontraindikationer. Kendt overfølsomhed over for naproxen, ASA eller andre NSAID udgør en kontraindikation.

Aspirin-triade (ASA-intolerance, astma og næsepolypper) er en stærk kontraindikation på grund af risiko for alvorlig bronkospasme.

Graviditet, især fra uge 20 og frem for alt under tredje trimester (efter 28 ugers gestationsalder), er en absolut kontraindikation på grund af risiko for for tidlig lukning af ductus arteriosus og føtal nyrepåvirkning.

Første og andet trimester kræver en risiko-nytte-vurdering af læge. Amning kræver forsigtighed, da naproxen udskilles i brystmælk.

Naproxen bør ikke kombineres med andre NSAID, herunder selektive COX-2-hæmmere, på grund af additiv bivirkningsrisiko.

Kombinationen med warfarin og andre antikoagulantia øger blødningsrisikoen og kræver tæt opfølgning. Kortikosteroider i kombination med naproxen øger den gastrointestinale risiko markant.

Hypertension kræver tæt blodtryksovervågning under naproxenbehandling.