Hjerte-kar-sygdom og hypertension - behandling online

Hypertension, eller forhøjet blodtryk, er den mest almindelige kroniske sygdom i Danmark og en af de stærkeste risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har omkring 27 procent af den voksne befolkning hypertension, men en betydelig del er udiagnosticerede, da tilstanden sjældent giver symptomer i tidlige stadier.

Blodtrykket klassificeres ifølge Lægemiddelstyrelsens retningslinjer:

• Normalt blodtryk: under 130/85 mmHg
• Højt normalt: 130-139/85-89 mmHg
• Grad 1 hypertension: 140-159/90-99 mmHg
• Grad 2 hypertension: 160-179/100-109 mmHg
• Grad 3 hypertension: 180/110 mmHg eller højere

Ubehandlet hypertension skader karvæggene progressivt og øger risikoen for alvorlige komplikationer:

• Hjerteanfald med relativ risikoøgning 2-3 gange
• Slagtilfælde med risikoøgning 4-6 gange
• Hjertesvigt gennem kronisk trykbelastning på venstre hjertekammer
• Kronisk nyresygdom med progressiv nyrefunktionsnedsættelse
• Retinopati med synspåvirkning
• Aortadissektion og aneurisme

Primær (essentiel) hypertension udgør 90-95 procent af alle tilfælde og udvikles gradvist gennem samspil mellem genetiske faktorer, alder, overvægt, højt saltforbrug, stress og fysisk inaktivitet.

Sekundær hypertension forårsages af identificerbare tilstande som nyrearteriestenose, fæokromocytom, primær aldosteronisme eller søvnapnø og bør mistænkes ved terapiresistent hypertension eller debut før 30 års alderen.

En blodtrykssænkning på 10 mmHg systolisk reducerer risikoen for hjerteanfald med 20 procent og slagtilfælde med 35 procent, uafhængigt af udgangsværdi.

Behandlingen af hypertension følger Lægemiddelstyrelsens og Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer med evidensbaseret lægemiddelbehandling i kombination med livsstilsforanstaltninger.

Førstevalgsmedicin:

ACE-hæmmere som enalapril og ramipril blokerer omdannelsen af angiotensin I til det karsammentrækkende angiotensin II.

De sænker blodtrykket med 10-15 mmHg systolisk, beskytter nyrerne ved diabetes og reducerer dødeligheden ved hjertesvigt.

Den mest almindelige bivirkning er tør hoste hos 5-10 procent, hvilket fører til skift til ARB.

Angiotensinreceptorblokkere (ARB) som losartan, candesartan og valsartan giver lignende effekt uden hoste.

De er ofte førstevalget ved nyopstart ifølge aktuel praksis og har en fremragende tolerabilitetsprofil.

Calciumantagonister som amlodipin og felodipin afslapper karrenes glatte muskulatur og sænker den perifere modstand. De er effektive som monoterapi eller i kombination og forårsager ikke hoste.

Ankelødem forekommer hos 5-15 procent, dosisafhængigt.

Thiaziddiuretika som hydrochlorthiazid og bendroflumethiazid øger natriumudskillelsen via nyrerne. De er prisvenlige og effektive, men kan påvirke elektrolytter og glukosemetabolisme.

Kombinationsbehandling er nødvendig hos mere end halvdelen af hypertensionspatienter. Almindelige kombinationer er:

• ACE-hæmmere eller ARB plus calciumantagonist
• ACE-hæmmere eller ARB plus thiazid
• Triplekombination ved utilstrækkelig to-lægemiddelbehandling

Betablokkere som metoprolol og bisoprolol anvendes frem for alt ved hjertesvigt, efter hjerteanfald og ved arytmier, men er ikke længere førstevalg ved ukompliceret hypertension.

Behandlingen individualiseres efter alder, komorbiditet, nyrefunktion og andre lægemidler. Regelmæssig kontrol af elektrolytter og nyrefunktion anbefales ved opstart og dosisjustering.

Hypertension kaldes ofte den tavse sygdom, da den sjældent giver symptomer, før organskader allerede er udviklet. Regelmæssig blodtrykskontrol er derfor afgørende for tidlig diagnose.

Symptomer, der kan forekomme ved forhøjet blodtryk:

• Hovedpine, især om morgenen i nakke og baghoved
• Svimmelhed og ustabilitet
• Synsforstyrrelser som sløret syn eller pletter
• Næseblødninger
• Åndenød ved anstrengelse
• Hjertebanken
• Træthed og nedsat præstationsevne

Disse symptomer er uspecifikke og forekommer ved mange tilstande. De fleste med hypertension har ingen symptomer overhovedet, hvilket gør screening vigtig.

Diagnostik ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer:

• Blodtrykket skal måles ved mindst tre separate lejligheder med mindst en uges mellemrum
• Hjemmeblodtryksmåling med valideret manchet anbefales for at bekræfte diagnosen
• 24-timers ambulant blodtryksmåling er guldstandard ved mistanke om hvidkåbshypertension
• Diagnose stilles ved klinikblodtryk 140/90 mmHg eller højere, hjemmeblodtryk 135/85 mmHg eller højere

Basisudredning ved nydiagnosticeret hypertension inkluderer:

• Blodprøver: elektrolytter, kreatinin, eGFR, fasteglukose, HbA1c, lipidprofil
• Urinstix eller albumin/kreatinin-kvot for at vurdere nyrepåvirkning
• EKG for at vurdere eventuel venstreventrikelhypertrofi
• Risikovurdering ifølge SCORE2-modellen for tiårig kardiovaskulær risiko

Ved konsultationen via Dr. Presc evalueres dine blodtryksværdier, risikofaktorer og aktuelle lægemidler.

Ved nydiagnosticeret hypertension anbefales basisudredning via din egen læge, før lægemiddelbehandling påbegyndes.

Livsstilsforanstaltninger er grundlæggende ved al hypertensionsbehandling og kan alene sænke blodtrykket med 10-20 mmHg systolisk, undertiden tilstrækkeligt til at undgå medicin ved grad 1 hypertension.

Saltreduktion er den mest evidensbaserede kostintervention. Sundhedsstyrelsen anbefaler højst 6 gram salt per dag, mens den gennemsnitlige dansker indtager 8-10 gram.

En halvering af saltindtaget sænker systolisk blodtryk med 5-6 mmHg.

• Undgå færdigretter, charcuteri og konserves, som står for 75 procent af saltindtaget
• Smag på maden, før du salter, og reducer gradvist
• Erstat salt med urter, citron og krydderier

Fysisk aktivitet sænker blodtrykket med i gennemsnit 5-8 mmHg systolisk. Anbefalingen er 150-300 minutter moderat aerob aktivitet per uge kombineret med styrketræning to gange om ugen.

Gåture, cykling og svømning er fremragende valg.

Vægttab ved overvægt giver omkring 1 mmHg systolisk blodtrykssænkning per tabt kilo. Et vægttab på 5-10 kg kan dermed give klinisk betydelig effekt.

DASH-kosten (Dietary Approaches to Stop Hypertension) er specifikt udformet til hypertensionspatienter og understreger:

• Rigeligt med frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter
• Magre mejeriprodukter som kaliumkilde
• Begrænset mættet fedt og sukker
• Nødder, frø og bælgfrugter regelmæssigt

Alkohol bør begrænses til højst 14 genstande per uge. Højt alkoholforbrug hæver blodtrykket direkte og modvirker medicinens effekt.

Stresshåndtering gennem regelmæssig afslapning, mindfulness eller meditation har i studier vist blodtrykssænkende effekt på 3-5 mmHg.

Kronisk stress aktiverer det sympatiske nervesystem og hæver blodtrykket.

Regelmæssig opfølgning er afgørende for god blodtrykskontrol.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer bør blodtrykket kontrolleres hver tredje til sjette måned, når behandlingsmålet er nået, og oftere ved opstart eller dosisjustering.

Rutineopfølgning bør inkludere:

• Blodtrykskontrol, helst med hjemmeblodtryksmåler som gennemsnit af morgen- og aftenmålinger over syv dage
• Nyrefunktion og elektrolytter mindst én gang årligt ved RAAS-hæmmere eller diuretika
• Lipidprofil og HbA1c årligt for kardiovaskulær risikovurdering
• Medicin gennemgang med fokus på bivirkninger og compliance

Søg akut lægehjælp ved hypertensiv krise:

• Blodtryk over 180/120 mmHg med symptomer som svær hovedpine, synspåvirkning, brystsmerter, åndenød eller neurologiske udfald
• Disse symptomer kan tyde på hypertensiv encefalopati, akut hjerteanfald, slagtilfælde eller aortadissektion
• Hypertensiv krise uden organpåvirkning (urgent) håndteres med peroral medicinering og opfølgning inden for 24-48 timer
• Hypertensiv krise med organpåvirkning (emergent) kræver intravenøs behandling på hospital

Kontakt læge inden for en uge ved:

• Nytilkomne bivirkninger som vedvarende hoste ved ACE-hæmmere, ankelhævelse ved calciumantagonist eller svimmelhed
• Blodtryksværdier, der konsekvent overstiger behandlingsmålet trods god compliance
• Behov for fornyelse eller dosisjustering af blodtryksmedicin
• Ønske om at diskutere kombinationsbehandling eller præparatskift

Ifølge sundhed.dk.dk bør alle hypertensionspatienter have adgang til en valideret hjemmeblodtryksmåler og instruktioner for korrekt måling.

Mål altid i hvile efter fem minutters afslapning, med armen i hjertehøjde.